Tyverier

Forfatter: Thomas Korsgaard

Sider: 139

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Om bogen

“I Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere. Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.” (tekst: lindhardtogringhof.dk)

Musikken er ikke særlig høj. Folk overdøver den med deres snak. Der gik kun syvogtyve minutter, fra Nikolaj skrev og inviterede ham, til han parkerede cyklen ude i gården. Nu står han i gangen på vej ind til festen. Der er ingen, som virker særlig fulde. Han havde slet ikke behøvet at drikke to store rom og cola, mens han gjorde sig klar.
Citat fra bogen, s. 89

Novellesamlinger er en sjov størrelse. Det kan gå begge veje. Enten er der en smuk rød tråd der kan binde fortællingerne sammen og en stemme, der bærer læseren igennem en samling særskilte men alligevel samenhængende historier. Eller, og det sker altså nogle gange, så er det er en samling af små historier der ikke hænger sammen, og minder mere om halvfærdige romankoncepter, man ikke formåede at føre ud i livet. I said what I said 💅

Tyverier hører til den første slags. Det er en fantastisk lille guldklump af en novellesamling, der sikkert tager læseren ved hånden, og fører os igennem en bunke af historier, der alle beskæftiger sig med tyveri, i et eller andet format.

Den første novelle, der deler navn med novellesamlingen, Tyverier, sætter stemingen for de efterfølgende fortællinger og definerer hvad et tyveri kan være. Der er den fysiske ‘traditionelle’ slags, hvor man tager en anden persons fysiske ejendom, men vi præsenteres også for tyveri i overført betydning. Thomas Korsgaard afslutter her den første novelle med sætningen: “De fortæller det altid til mig på de ledige pladser, jeg efterlader i samtalen. Jeg laver bare øjnene, så taler de længe. Det er muligvis også tyveri.” (citat fra bogen, s.11). Dermed rejses spørgsmålet – kan vi stjæle andre menneskers skjulte sandheder?

Hvad kan Thomas Korsgaard?

Hvad kan Thomas Korsgaard? Hvorfor er alle så vilde med hans forfatterskab? Det var et spørgsmål jeg ville have besvaret, da jeg smed novellesamlingen i tasken og cyklede hjem fra Bog & idé. For jeg har hørt entusiastiske læsere tale om ham, anbefale hans bøger, og er stødt på hans eneste udgivelse, Snydt ud af næsen, lige godt overalt.

Du har måske spottet den i de danske boghandlere 👇

📸: Lindhardt & Ringhof

Thomas Korsgaard kan noget ret fantastisk. Han kan tage det hverdagslige, det exceptionelt normale, det ingen tænker over sker i diskurser og opførsler til dagligt, og smide det ind i en historie, der forærer ufatteligt meget til læseren mellem linjerne. Der er ét ord for det. Talent.

Korsgaard har et skarpt blik for de små ting, og kan med få ord sætte en skarp ramme om en historie og dens karakterer.

“Skal vi have et glas vin?” spørger Rasmus. “Jeg har taget en flaske med.”

“Ellers tak”, siger Daniel og vender sig. “Jeg skal tidligt op i morgen.”

“Heller ikke mig,” siger Laura hurtigt.

“Det er ellers en rigtig god Merlot,” siger Rasmus og håber, at de vil spørge lidt ind til vinen.

“Jeg skal nå en hel masse i morgen, så jeg er nødt til at springe over,” siger Laura. “Jeg kan heller ikke så godt lide Merlot.”
Citat fra bogen, s.57

For Tyverier kommer hans fantastiske skrivemåde til udtryk ved den sammenhængskraft han skaber mellem historierne, til trods for at de er absolut deres egne 👇

I novellen I bor da meget pænt, skildres tyveriet i form af en anden persons tid (om end jeg under vores hovedperson det, jeg får helt ondt af ham). Diskretionslinjen skildrer tyveri som et tyveri af hovedkarakterens hemmeligheder, Det kolde bord tyveri af barndom og egne valg. En far tyveri af frihed, Lasagne tyveri af et venskab og, til dels, kærligheden, Selvmordsmanual, tyveri af ensomheden, Hestebremser tyveri af opmærksomhed, I containeren, tyveri pga et godt hjerte, I Drengeting tyveri af kærlighed, Det er derfor, vi er her tyveri af identitet – men måske også at blive rask. I plastikposen var det lidt sværere at tolke, men tyveriet her var mere umiddelbart end jeg fangede først. Det er tyveri af en plastikpose, og dermed opmærksomhed. Du behøver ikke svare mig drejer fokus tilbage til den “traditionelle” form for tyveri vi talte om tidligere, Elsker og elsker tyveri af ens stemme, Jeg ringer fordi tyveri af et nej.

Karaktererne får på den måde altid stjålet et eller andet. Enten er de selv skyld i det, eller det sker i kraft af udenstående elementer. Det er et mega fedt koncept 💚

Opsætningen

💥 Nerd alert 💥

Vi er nogle der går meget op i det, og der er andre, der er ligeglade. Men for mig er en flot opsætning vigtig. Tyverier er så lækkert sat op. Bogen er dejlig at holde, let at åbne, papiret er ikke så hvidt at det skærer i øjenene og det negative rum (dvs. alt der ikke er tekst) fylder meget. Det er decideret rart at læse.

Jeg stod kort og bladrede i Snydt ud af næsen, der forresten også er super fint sat op, og med en meget stor skrift. Det vil jeg all day hellere købe, end bøger, hvor linjerne står så tæt, at man har lyst til at lægge bogen fra sig, efter nogle kapitler.

Om forfatteren

Tyverier udkom den 8. juli 2021, og jeg er selv late i gamet, men man kan aldrig komme for sent til god litteratur. Det skal nok være derude i butikkerne og vente på en. Thomas Korsgaards forfatterskab skal opleves af alle, der sætter pris på god litteratur, og han er kommet for at blive. Så bare rolig – hans bøger er nok at finde i de danske boghandlere lang tid fremover endnu.

Forlaget skriver om forfatteren: “Thomas Korsgaard (f. 1995) debuterede i 2017 som 21-årig med romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi. Året efter udkom fortsættelsen, En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af Korsgaards egen opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt “Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter”. I 2019 udkom novellesamlingen Tyverier, der kredser om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.” (tekst: lindhardtogringhof.dk)